Zoneterapi versus reflexologi.


Zoneterapi genopretter balancen i kroppen, styrker dine egne selvhelbredende kræfter, således at disse kan reparerer belastninger, i det omfang dette kan lade sig gøre.

Behandlingen giver afslapning og smertelindring, idet der frigøres endorphiner, som er kroppens eget "morfinstof".

Trykmetoden kom til Danmark medio 1999, og gør det muligt at klassificere en af fem tilstande i en zone, således at det er muligt at vurdere, om det er en tidlig funktionsforstyrrelse eller en alvorligere tilstand i organ, væv eller muskel.

Denne metode er udarbejdet af en zoneterapeut, der arbejder i Argentina, i godt samarbejde med argentinske læger og forskere.

Begreberne zoneterapi og reflexologi bruges ofte i flæng-men der er forskel, zoneterapien stammer fra Ægypten og bygger på stimuli af det centrale nervesystem. Reflexologien har derimod rødder i den kinesiske filosofi og læren om meridianer og akupunkturpunkter. Her arbejdes der med stimuli af specifikke punkter og kan dermed opnå en mere målrettet og specifik virkning.
I denne klinik arbejdes der med en kombination af bl.a. disse to metoder, endvidere er de nye teknikker som beskrevet andetsteds, integreret i behandlingen. Der arbejdes tillige med hænder-& ansigtsterapi.
( se på : www.ansigtzoneterapi.org )
Angående problemer med sansenerverne er der "hurtigere" forbindelse via hændernes punkter/zoner, selv om vi kun har 700 nervespidser der, mod de 7000 i fødderne. Hændernes zoner/punkter er baseret på centralnervesystemet og er fra det ægyptiske system. -NB! her skal man lige huske, at ad meridianbaner er det :"jo længere væk, des bedre", mens det er omvendt ad neurologiske punkter, idet der er mere direkte forbindelse. Ved ansigtsbehandling er det rygmarvsvædsketilstrømningen der øges, primært ! Ved fodbehandling er det blodgennemstrømningen der øges, primært !.

Handicapreflexologi


Handicapreflexologi er en meget intensiv behandlingsform. der er udviklet ud fra et behov for at kunne behandle forskellige handicap effektivt.

Terapiformen er udviklet i syd- og mellemamerika, hovedsagelig i Argentina, hvor man på de derværende institutter har kombineret fodzoneterapi med reflexologi, praxis vertebralis, facialterapi, håndzoneterapi, traditionel kinesisk medicin og den dertil hørende viden om akupunktur og meridianer og koordineret disse terapier med den nødvendige neurologiske viden, hvorved man har fået mulighed for at stimulere og forbinde dette vidt forgrenede netværk langt mere effektivt end tidligere. Denne indfaldsvinkel giver også forståelse for hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at opnå tilfredsstillende resultater med fodzoneterapi alene.

Praxis vertebralis er en teknik der stammer fra antikkens læge fakulteter i grækenland og det gamle Rom. Dengang udførtes teknikken ved en simpel manipilering af hver enkelt ryghvirvel, og man mener praxis vertebralis er forløberen for den moderne kiropraktik.

Allerede dengang vidste man at skader og andre uregelmæssigheder i rygsøjlen kan være årsag til lidelser af både neurologisk, organisk og psykologisk art. Antikkens læger havde observeret at mange patienter der havde været udsat for fald eller slag efter en tid præsenterede forskellige patologiske forhold, alt efter hvilken ryghvirvel der var beskadiget og man kunne derfor påvise sammenhængen mellem nerveudløberen og organet. Visse indianerstammer i både syd- og nordamerika gjorde samme erfaringer flere hundrede år tidligere.

Selve behandlingsforløbet var i første omgang at observere om hvirvlens position var korrekt, om der var inflammation eller muskelproblemer der kunne forhindre korrekt gennemstrømning af nerveimpulserne, dernæst behandlede man den skadede hvirvel samt resten af rygsøjlen ved at skubbe hvirvlerne på plads.

I det 20. århundrede har læger i flere forskellige lande studeret denne ældgamle teknik og mere nøjagtigt klarlagt de neurologiske forbindelser, således den franske neurolog dr. Grosso, der ikke alene har studeret de neurologiske forbindelser, men også sammenhængen med meridianteorien, hvilket har åbnet mulighed for at udarbejde en metode hvor det er muligt både at udføre kontrol og behandling af rygsøjlen efter reflexologoske principper. Dvs. man ved at arbejde på fødderne kan opnå de samme resultater men uden den risiko som en direkte behandling af rygsøjlen altid vil indebære.

Facialterapien/ansigtszoneterapi er udviklet af den danske zoneterapeut Lone Sørensen Lopez. Hun har kombineter forskllige systemer til ansigtsbehandling, som hun har lært i bla. Argentina og på Cuba.

Kernen i systemet er to skemaer over ansigtet. Det ene stammer fra sydamerikanske indianere; ansigtet inddeles i zoner som anvendes til at stimulere organer. Det andet skema indeholder mange hundrede punkter som kombinerer akupunkturpunkter og neurologiske punkter og bruges til at stimulere meridianerne og nerverne.

Facialterapien har en anden styrke en fodzoneterapien, idet erfaringen viser at ansigtsbehandlingen i højere grad påvirker centralnervesystemet og også har kraftigt forløsende virkning på følelserne.

Behandlingen af hænderne har vist sig at være særlig virksomsfuld ved problemer med sanseren. Styrken i behandlingsprogrammet ligger i kombinationen mellem brugen af fodzoneterapi, praxis vertebralis, facialterapi kombineret med neurologisk punktstimulation.

På de argentinske instituttet har man haft talrige bemærkelsesværdige behandlingsresaultater. Erfaringerne strækker sig over et meget bredt spektrum af patientgrupper med både børn og voksne. Patientgrupper med neurologiske skader og sygdomme som rammer hjerne og nervesystemet (rygmarven) medførende såvel fysisk som psykisk invaliditet i form af lammelser og/eller sansetab. Der har ligeledes været gode resultater med Downs syndrom, autisme, pådragede og medfødte hjerneskader herunder hjerneblødninger, samt rygmarvsskader og rygmarvsbrok.

Ovenstående er sammenfattet af Bente Perch Møller


Læs evt. videre i 'artikler', og på de andre sider. Jeg forsøger at udbygge i takt med ingående informationer, men da jeg har travlt i klinikken, er der nogen gange ikke timer nok i døgnet.