Allergi og gigt – lige til at grine af!
I en undersøgelse, som omfattede 26 patienter, der led af støvmideallergi, provokerede man en allergisk hud reaktion med et kommercielt støvmidepræparat for og efter forevisningen af en 87 minutter lang Charlie Chaplin film. Efter forestillingen var patienternes allergiske reaktion markant reduceret. En “placebo” forevisning, der handlede om vejrforhold, førte imidlertid ikke til nogen ændring i den allergiske reaktion.
I sin omtale af undersøgelsen nævner den velkendte amerikanske læge og helsekommentator dr. Allan R. Gaby andre beslægtede iagttagelser. Først og fremmest den næsten historisk berømte Norman Cousins, der flyttede ind på et hotelværelse og fik en sygeplejerske til daglig at læse morsomme historier højt for sig. Med 10 minutters daglig latter kunne han lindre sine smerter fra Bechterews sygdom. Med dette og anden alternativ behandling blev han helbredt. Han skrev og talte siden hen om sine usædvanlige erfaringer.
Men der foreligger også rapporter om, at en fornøjelig historie på en times tid ikke blot reducerede smerterne hos en gruppe gigtpatienter, men også sænkede deres blodkoncentration af interleukin6 og interferongamma, og dermed gav helt klare testværdier, der fastslog at en faktisk biokemisk ændring, ikke blot en subjektiv vurdering, havde fundet sted.
Lattermedicin – ikke bare gas!
At humor, latter og gemytlighed har stor terapeutisk værdi, er slet ikke nogen ny iagttagelse, tværtimod. Norman Cousins budskab for godt en snes år siden skabte en latterbølge og gav ham for en tid gurustatus. Men allerede i 1300 tallet ordinerede Henri Mondeville, professor i kirurgi, vittigheder og besøg af muntre slægtninge efter operationer. Dette har jeg fra pålideligste kilde, nemlig Nordisk Selskab for Medicinsk Humor 2000 (du kan læse mere om dem på www.latterinstituttet.dk).
Senere har ideen ofte haft dårlige tider, men i disse år oplever den en dramatisk renæssance. Mest opsigtvaskkende er utvivlsomt den bølge, som den amerikanske klovnelæge, Patch Adams, har skabt. I 1998 fik han sin historie og sit glade budskab foreviget med en succesrig film, hvor hans rolle blev spillet af ingen ringere end Robin Williams.
Kærlighedens klovne.
Filmen Patch Adams er blevet til en amerikansk dramakomedie, og rummer på godt og ondt mange af denne slidstærke genres forudsigelige ingredienser. Heldigvis rummer den også Patch Adams’ budskab og hans opgør med det deprimerende og bogstaveligt talt! dødssyge hospitalsmiljø, der omklamrer netop de patienter, der allermest har brug for opmuntring, menneskelig kontakt, varme – og humor! Film illustrerer miljøet, hvor patienten opløses som menneske, bliver et nummer og et tilfælde, hvor mændene i hvidt står i en kreds omkring hospitalssengen og snakker sort om det identitetsløse anonyme tilfælde, lige indtil Patch Adams spørger, om patienten har et navn!
Virkelighedens Patch Adams er uddannet læge anno 1971 men han er også tidligere patient samt uddannet klovn! Klovnen er altså den ægte vare. Han, der fylder et værelse med spraglede balloner, har rod kartoffelnæse, narrehat og gigantiske galocher. Patch Adams tager ikke bare sit klovneri alvorligt i forbindelse med patientbehandlingen, men også hele det holistiske univers, som han gor det til en del af. Den enkeltes sundhed og velvære opfatter han som uløselig knyttet til miljøet, uadskillelig fra familien, samfundet og verden! Med venner og kollegaer af samme holdning organiserede han gennem 12 år driften af et åbent hospital, der fungerede udelukkende på frivillig indsats og gaver. Han grundlagde Gesundheit Instituttet, hvor man foruden klovneri bruger akupunktur og homøopati samt økolandbrug, komediespil, kunstterapi, naturoplevelser, venskab og morskab. >>Gesundheit<< er også titlen på hans bog, der dannede grundlag for filmen.
Sort humor – men med omtanke!
Mange af Patch Adams’ tiltag kan virke lidt amerikansk overdimensionerede og vil næppe være garanterede succes’er hos patientbefolkninger af forskelligt nationalt temperament. I filmen dumper han med stor succes en ældre dame i en kæmpepøl af nudler, og man har lidt svært ved at tro, at der ligger en autentisk terapeutisk begivenhed bag. På den anden side skal det være historisk korrekt, at da hans moder korn ud af narkose efter at have fået amputeret et ben, var hans første bemærkning: “Nå mamma, hvordan føles det så at have det ene ben i graven?” Vitsen skal være faldet i god jord, så den gamle western tradition for sort humor skal man nok også lige tage i betragtning.
Men sarkasme og kynisme er uønskede ingredienser i morskaben, og kernen i Patch Adams’ gøgleri og terapi er kærlighed. Sådan er budskabet også blevet opfattet og modtaget over hele kloden, for efter filmens fremkomst har bevægelsen vundet overvældende fremgang i alle versdele. I dette forløb har Patch Adams også besøgt Danmark.
Livgivende latter
Men den medicinske munterhed kommer i disse år fra flere verdenshjørner. Patch Adams klovner i Vest, mens en anden læges latter når os fra Øst. Med udgangsbase i sin beskedne konsultationcumlejlighed i Mumbai, Indien, har dr. Madsen Kataria skabt en verdensbevægelse for latterens fremme, Laughter Club, International (læs mere pal www. laughteryoga.com). Eventyret begyndte i 1995, da Madsen Kataria satte sig for praktisk at afprøve, hvad daglig latter kunne gøre for sundhed og velvære. Da hans lokale gruppe ret hurtigt lob tor for vittigheder, måtte han ty til andre former for latterprovokation. Han fandt inspiration i yoga og genopdagede og udnyttede i praksis den gamle iagttagelse: latter smitter! jo flere man er om det, og jo bedre man kommer igang, jo lettere og naturligere bliver det.
Der findes som sagt adskillige videnskabelige vidnesbyrd om latterens både forebyggende og helbredende virkning. Latter styrker immunforsvaret ved blandt andet at fremme produktionen af NKceller (natural killer cells, naturlige dræber celler), der hæmmer cancer. Latter reducerer smerter ved at øge kroppens produktion af endorfiner kroppens egne hormonalt dannede smertestillere. Latter fremmer sårheling og forkorter rekonvalescens og har en positiv virkning på stressrelaterede hjerte/kar lidelser og luftvejssygdomme. Dog kan der være en risiko ved at deltage i intensiv latterterapi ved sygdomme som svær forkølelse og influenza samt angina pektoris og beslægtede lidelser.
Danskere er tit grin!
Madan Katarias inspiration og Laughter Club, International, har skabt en global latterbølge og oprettesen af lokalafdelinger for sund latter, ikke blot i hundredvis i selve Indien, men over hele kloden. Madan Kataria har også besøgt Danmark, og at deltage i en lattersession ledet af guruen selv er en kraftig og positiv oplevelse. Et af de lande, der nok har taget bedst imod ideen, er netop Danmark. På latterens dag første søndag i maj lo 8.200 danskere sammen på Rådhuspladsen i København. Det førte til en dansk Guinnessrekord. Manden bag dette gennembrud er Jan Thygesen Poulsen, der helt og holdent har viet sit liv til sund latter og skrevet en befriende åbenhjertelig bog om sin egen vej til latteren (Le nu! Åbenhed, Kærlighed og Latter, Aschehoug).
Der er forsket på latter!
Ikke al latter er dog sund og acceptabel. Hånlig, hoverende, hadefuld latter og grin af samme skuffe frasorteres. Billige grin kan bruges i nødsfald, blot de er positiv, men den rette livgivende, lykkebringende latter er sagen. Den er sund og efter alt at dømme livsforlængende. Det sidste kræver lidt tid for at blive bevist. Men når det er gjort, kan vi også med rette omskrive det gamle hævngerrige ordsprog: den der ler sidst, ler bedst! til det langt mere positive: den der ler bedst, ler sidst!
Og inden da kan vi trygt fastslå:
Mange er døde af medicin, men ingen er døde af grin!
Kilde: Erik kirchheiner, Sund & Rask